Classic Mazda Cars vedtægter:

 

  1. Netværket/klubbens navn er Classic Mazda Cars.

Adresse er formandens.

Hjemmside er ClassicMazdaCars.dk

      

  1. Netværket/klubbens formål er:

– at være sammen ved træf, klubaftener og lignende.

– at ”dyrke” vores passion for ældre – såvel som nyere Mazda´er. For biler, der udstilles i klubregi, prioriteres originalitet højt.

– at inddrage alle og ikke mindst nye i fællesskabet.

 

  1. Medlemmer:

– man er medlem for den periode/kalenderår, der er indbetalt kontingent for. Betales der efter

1./7. er det halvt kontingent og fra 1./11. er det for det kommende år.

– alle MAZDA interesserede / enthusiaster kan optages. Uanset om personen ejer en MAZDA.

– medlemsregister føres af kassereren eller formanden.

 

  1. Netværket/klubbens daglige ledelse varetages af:

– formanden, kassereren og sekretæren + 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vælges ved den årlige generalforsamling.

Vælges for 2 år ad gangen som følger: Formand og 1 bestyrelsesmedlem på ulige år – kasserer, sekretær og 1 bestyrelsesmedlem på lige år, efter 1. år trækkes lod mellem de 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Desuden vælges for 1 år ad gangen 1 bestyrelsessuppleant, 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen konstituerer en næstformand.

Til bestyrelsen kan ikke vælges en person, der varetager en bestyrelsespost i en klub med lignende interesse.

Bestyrelsen varetager følgende:

– lede netværket / klubben i overensstemmelse med nuværende vedtægter.

– fastsætter selv sin forretningsorden.

– planlægger de af generalforsamlingen vedtagne årlige biltræf (hvor vi er samlet).

– skaber/vedligeholder kontakt til nabolandes MAZDA – klubber.

– forvalter vores reservedelslager og ”opdyrker” evt. nye optimerede kontakter.

– fastsætter pris på reservedele, jævnfør gamle lister og nye reservedelspriser.

– er ansvarlig for alle økonomiske dispositioner, vedrørende den daglige drift.

– tager kontakt til presse m.v.

 

  1. Øvrige medlemmer:

– deltager aktivt med positive ”indspark”

– forvalter vores formålsparagraffer, såvel som bestyrelsen, i hele landet.

– fremmer, såvel som bestyrelsen, vores passion for Mazda.

 

  1. Eksklusion:

– optræder et medlem utilbørligt, beruset m.v., kan denne bortvises fra et arrangement.

– ved gentagne eller grovere tilfælde, kan en eksklusion komme på tale.

 

 

                                          ÅRSMØDE / GENERALFORSAMLING:

 

  • Generalforsamlingen er netværket/klubbens bestemmende myndighed.
  • Der indkaldes til denne en gang årligt, senest 3 uger før og tilstræbes afholdt i årets første kvartal.
  • Alle med gyldigt medlemskab (betalt kontingent), kan deltage og har derfor stemmeret.

 

  • Dagsorden for den årlige generalforsamling/årsmøde bør mindst indeholde følgende punkter:
  1. Valg af stemmetællere.
  2. Valg af dirigent og referent.
  3. Formanden/ledelsens beretning.
  4. Regnskabsaflæggelse.
  5. Godkendelse af budget.
  6. Indkomne forslag.
  7. Kontingentfastsættelse for det kommende år.
  8. Valg til bestyrelsen ifølge punkt 4.
  9. Valg af revisor
  10. Valg af suppleanter for ovennævnte.
    • Forslag der ønskes behandlet på den årlige generalforsamling/årsmøde, skal være

bestyrelsen/ledelsen i hænde senest 14 dage før, med mindre andet er aftalt.

Senere indkomne forslag, vil derfor først blive behandlet på efterfølgende

generalforsamling/årsmøde.

 

  • Alle der har deltaget i et arrangement, kan indenfor den sidste valgperiode fremsætte forslag

til årsmøde/generalforsamling.

 

  • Generalforsamlingen/årsmødet bør ledes af dirigent, som ikke er i den daglige bestyrelse/ledelse.
  • Årsmødets/generalforsamlingens beslutninger træffes ved flertal, eventuelt håndsoprækning.

– der kan kræves skriftlig afstemning af alle.

    

  • Ekstraordinær generalforsamling/årsmøde:

En ekstraordinær generalforsamling/årsmøde kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes hvis mindst 1/3 af medlemmerne, der har været medlem i mindst 2 år,

fremsætter forslag overfor bestyrelsen/ledelsen……..Hvor/Hvornår?

 

  • Økonomi, regnskab og revision:

– netværket/klubbens regnskab følger kalenderåret.

– der tilstræbes en løbende kassebeholdning, så der hele tiden er dækning for klubbens drift.

– endvidere kan der tilstræbes beløb på længere sigt til nyanskaffelser. Dette bestemmes på den årlige generalforsamling. Køb, salg, pantsætning af evt. fast ejendom skal vedtages på generalforsamling og tegnes af den samlede bestyrelse.

    

  • Tegning, regler og hæftelse:

– vores klub/netværk tegnes udadtil ved underskrift af formanden, henholdsvis næstformanden.

       12) Vedtægtsændringer:

– kan ændres ved 2/3 flertal på den årlige generalforsamling/årsmøde.

      

       13) Opløsning:

– kan kun finde sted ved 2/3 flertal på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger / årsmøder, hvoraf det ene skal være ordinært.

– lager, midler og andet skal efter generalforsamlingens beslutning tilfalde formål med motorhistorisk interesse.

      

       14) Datering:

               – således vedtaget af alle de fremmødte på generalforsamling/årsmøde.

                

                    Svendborg, den 18. marts 2017

Underskrevet af dirigenten – Keld Rasmussen